Metoder

Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) udspringer af den biosociale teori, der tager højde for både medfødte variabler i temperamentet (bio-)og de samspil som finder sted med miljøet (-social). Marsha Linehan (2004) fremhæver tre faktorer, som gør et menneske følelsesmæssigt sårbart: stor følsomhed for emotionelle stimuli, stor intensitet i følelsesmæssige relationer samt en langsom tilbagevenden til et neutralt leje. Aristoteles har sagt, at det ikke er nogen kunst at være vred, kunsten er at være vred i den rigtige situation, på det rigtige menneske, på det rigtige tidspunkt og med den rigtige styrke. Det kalder man en reguleret følelse. Hvis følelserne er for ukontrollerbare, vil mange forsøge at blokere følelsen på et tidligt stadie, hvilket er problematisk fordi følelser er kilder til information og derved mistes den hjælp til at håndtere livet, som følelsen kan bidrage med. Vi må kunne regulere følelser for at undgå at blive overvældet af dem, og dels for at undgå at undertrykke dem.

Målet for behandlingen er at integrere en række færdigheder, der vil gøre den unge bedre i stand til at kunne regulere sig selv følelsesmæssigt. Det drejer sig opmærksomhedsfærdigheder, relationsfærdigheder, følelsesregulering og krisefærdigheder. Målet er at styrke den unges samlede kompetencer og mulighed for at indgå i sunde relationer til andre mennesker. Alt sammen for at højne den unges funktionsniveau og øge oplevelsen af livskvalitet.

Vi anvender metoder og redskaber fra Dialektisk Adfærdsterapi (DAT). Vi tilbyder ikke individuel DAT terapi, men gruppeundervisning, samt hjælp og støtte i hverdagen, til at de unge kan træne i at anvende færdighederne. Metoden passer til målgruppens særlige sårbarhed og manglende evne til følelsesregulering og heraf selvdestruktivitet.

De unge vil på Gruppemøder blive undervist og vejledt i bestemte færdigheder, som er en del af DAT principperne:

  • Opmærksomhedsfærdigheder: Opmærksomheden er det fundament, på hvilket alle andre færdigheder, der undervises i, i DAT, hviler på. Uden evnen til at kunne standse op og se ind i sig selv, er det meget svært at tage næste skridt eller træffe foranstaltninger til at bringe sig selv ud af en kritisk situation. Opmærksomhedstræningen bliver for de unge en nødvendig krisefærdighed, men også en metode til at øge livskvaliteten i almindelighed. Træningen vil tage udgangspunkt i mindfulness (meditationsteknikker) og vil være en fælles aktivitet.

  • Relationsfærdigheder:  Svarer i mange henseender til den træning man underviser i, på mange kurser om assertionstræning, ift. hvordan man løser problemer i relationer. Det omfatter strategier til at anmode om det, som man har behov for, enten for at opnå noget man gerne vil have eller for at sige nej og dermed håndtere problemer i relationer. Der kan bl.a. være temaer om hvordan man plejer en relation hvis den skal forblive i balance, at finde den rette balance mellem egne ønsker og andres krav i relationer, udvikling af kompetence og selvrespekt m.v.

  • Følelsesregulering. Problemer med at regulere følelser fører til en manglende evne til at håndtere kronisk vrede eller frustration, og en manglende evne til at løse relationsproblemer. Evner eller træning heri, kan omfatte fx at genkende og sætte navn på følelser, at reducere den følelsesmæssige sårbarhed (sms-guf), at skabe positive følelsesoplevelser (godt at gøre listen), at handle modsat m.v.

  • Hold-ud-færdigheder: Problemer med at holde ud gør det svært at klare frygt, angst eller frustrationer. Hold-ud-færdigheder udvikles som en naturlig følge af opmærksomhedsfærdighederne, som vedrører evnen til at acceptere både sig selv og situationen uden at vurdere eller dømme. Færdighedstræning handler om at tolerere og komme i gennem kriser og acceptere livet, præcis som det er lige nu. Strategier eller træning kan omhandle at distrahere/aflede sig selv, at lindre med sanseindtryk, at forbedre situationen og at tænke på fordele og ulemper, åndedrætsøvelser, opmærksomhedstræning, TIPS færdigheder m.v.