Metoder

Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 

DAT (Linehan, 1993) er aktuelt den mest veldokumenterede behandlingsform til at behandle problemer med følelsesregulering hos personer med emotionelt ustabile personlighedstræk. Den er blandt de behandlingstilgange der har den største demonstrerede evidens på impulsiv adfærd. Metoden har også demonstreret effekt på unge med adfærdsvanskeligheder (Miller & Rathus 2007). Man har med metoden vist effekt på selvskade, selvmordsadfærd, depression og generel psykiatrisk alvorlighedsgrad (Cochrane review: Storebø et. al 2020). I DAT målretter man, som det første, behandlingen mod farlig adfærd (selvmord, selvskade, vold). Herefter retter man fokus på indlæring af redskaber til at regulere egen adfærd bredere set. Dette gøres gennem at indlære en række konkrete redskaber (Eist/Linehan, 2015).

Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) udspringer af den biosociale teori, der tager højde for både medfødte variabler i temperamentet (bio-) og de samspil som finder sted med miljøet (-social). Marsha Linehan fremhæver tre faktorer, som gør et menneske følelsesmæssigt sårbart: stor følsomhed for emotionelle stimuli, stor intensitet i følelsesmæssige relationer samt en langsom tilbagevenden til et neutralt leje. Den anvendte metode er således anvendelig ift. Frejas Haves målgruppe med særligt sårbare unge med manglende evne til følelsesregulering og heraf selvdestruktivitet.

Målet for behandlingen:
Målet er at styrke den unges samlede kompetencer og mulighed for at indgå i sunde relationer til andre mennesker. Alt sammen for at højne den unges funktionsniveau og øge oplevelsen af livskvalitet. Dette søges opnået ved at integrere en række færdigheder, der vil gøre den unge bedre i stand til at kunne regulere sig selv følelsesmæssigt. Det drejer sig opmærksomhedsfærdigheder, relationsfærdigheder, følelsesregulering og krisefærdigheder. De unge vil lære færdigheder i hverdagsmiljøet på Frejas Have, men også i en ugentlig færdighedstræningsgruppe. For eksempler på færdigheder, se fanen DAT Gruppe for de unge.

Noget af det den unge gennem træning af færdigheder, får erfaring med kan være:

  • Det at være villig til at give opmærksomhed til egne indre tilstande/følelser, som f.eks. håndtering af indre overvældelse og ubehag.

  • Genkendelse og anvendelse af egne følelsesreaktioner

  • Træning af relationelle redskaber som sigter mod at den unge på en hensigtsmæssig måde kan bede om opfyldelse af egne behov, men også lære at afvise uønskede anmodninger man ikke ønsker at følge.

  • Træning af redskaber til håndtering af egne følelsesmæssige kriser uden at man bliver ureguleret impulsiv.

Bowlby, J. (2005). A Secure Base: Clinical Applications of Attachment Theory (1st ed.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203440841

Eist, H. I. (2015). DBT Skills Training Manual, 2nd Ed. Marsha M. Linehan (2015) New York. The Journal of Nervous and Mental Disease (Vol. 203). Guildford, New York. https://doi.org/10.1097/NMD.0000000000000387

Fallis, A. . (2013). How Empirically Oriented are the New Behavior Therapy Technologies Behavior Therapy, 53(9), 1689–1699. https://doi.org/10.1017/CBO9781107415324.004

Fruzzetti, A. (2020) Youtube: Using Family Conections. https://www.youtube.com/watch?v=r4hD8qzFyok

Linehan MM. (1993). Cognitive-behavioral treatment of borderline personality disorder. Guildford Press, New York.

Ryle A; Kerr IB(2020). Introducing Cognitive Analytic Therapy: Principles and Practice of a relational approach to mental health .Wiley, London.

DOI:10.1002/9781119375210. ISBN: 9781119375210

Mansfield, A. K., & Cordova, J. V. (2007). “A Behavioral Perspective on Adult Attachment Style , Intimacy , and Relationship Health”.  In Woods & Kanter, J. “Understanding behavior disorders. A contemporary behavioral perspective” Context press, Reno, USA. http://wordpress.clarku.edu/coupleslab/files/2013/09/mansfield.cordova.attachment.pdf

Miller, A.L., Rathus, J., & Linehan, M.M. (2007). Dialectical behaviour therapy with suicidal adolescents. London, UK: Guilford. ISBN 9781462532056

Storebø, O. J., Stoffers-Winterling, J. M., Völlm, B. A., Kongerslev, M. T., Mattivi, J. T., Jørgensen, M. S., … Simonsen, E. (2020). Psychological therapies for people with borderline personality disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews. https://doi.org/10.1002/14651858.CD012955.pub2

Kohlenberg, R. J., & Tsai, M. (1994). Functional analytic psychotherapy: A radical behavioral approach to treatment and integration. Journal of Psychotherapy Integration, 4, 175–201. https://doi.org/10.1037/h0101264

Behandlingsmæssige tilpasninger af DAT til Bosted-sammenhængen:

Dialektisk adfærdsterapi er som standard tilgang ikke målrettet specifikt til Bo-institutioner, men er derimod, udviklet som en terapi, hvor man ugentligt kommer til en afgrænset terapisamtaler og en færdighedsgruppe. Det er meningen at man træner færdigheder ”hjemme”.

Den øgede kompleksitet i at bo et sted der ikke er hjemme med egen familie, og som foregår sammen med andre unge, der heller ikke bor ”hjemme”, kræver en række adaptationer til DAT-tilgangen. Der laves derfor tilføjelser til standard DAT med udgangspunkt i 3. bølge adfærdsterapi (Fallis 2013), og principperne bag DAT behandlingen (Linehan 1993).

Frejas Have tilføjer:

  • Selvudviklet motivationsgruppe, som hjælper de unge med at formulere hvad et leveværdigt liv for dem er og hvad der kan gøre det meningsfuldt at indgå i et forpligtende fællesskab på Frejas Have. Der tilføjes forskellige niveauer af ”onboarding” som basalt set er en udvidelse af DAT’s commitment strategier.

  • Reciprokke rollerepertoirer fra kognitiv analytisk psykoterapi (Ryle & Kerr 2020) er også tilføjet. Disse assisterer i analysen af problematiske adfærdsmønstre i miljøet. Det drejer sig om identifikation og adressering af typiske roller som den enkelte unge tildeler sig selv og andre i miljøet.

  • Aspekter af Bowlbys tilknytningsteori (Bowlby 2005, Mansfield & Cordova 2007), da dette bidrager til forståelsen af betydningen af at etablere en ”sikker base” og dette kommer særligt i spil i forbindelse med etablering af et nyt hjem.

  • Elementer af terapiformen funktionsanalytisk adfærdsterapi (Kohlenberg & Tsai 1993) til at definere hvorledes man adfærdsteoretisk opdyrker og positivt forstærker ny forbedret mere kompleks relationel adfærd, som ikke er dækket af DAT færdighederne. Et eksempel på en sådan relationsform kunne f.eks. være at turde vise tillid til kontaktpersoner, medbeboere, venner, kærester m.v.

Der er således skabt en overordnet teoretisk sammenhængende behandlingstilgang.

Adfærdsbaseret Miljø-terapi:

Frejas have arbejder med at der løbende rettes fokus blandt medarbejdere og unge på at etablere et miljø, hvor man træner at være følelsesmæssigt og relationelt modig i sin kontakt og ageren, og at man bygger et leveværdigt liv op for sig selv og sine omgivelser.

Der er fokus på at identificere de unges problemstillinger i kontakten til medbeboere og personale, i det indlærte problematiske relationsformer udspiller sig i dagligdagen. Disse har som regel udgangspunkt i ineffektive relationsformer man har haft behov for i sin opvækstfamilie, tidligere vennegrupper, skolen eller andre vigtige sammenhænge. Det kunne dreje sig om, eksempelvis, – at afvise at modtage hjælp, -at have det svært med at turde vise tillid til omsorgspersoner eller venner,  – at agere gennem at true sig til det man ønsker, -at tale dårligt om andre for at skabe venskaber, -at bruge ignorering og hård afvisning som kommunikationsstrategi o.l.

DAT-redskaberne trænes med personalet i den daglige kontakt med personalet, venner og familie. Familien inddrages også i behandlingen gennem undervisning i centrale DAT færdigheder og udveksling af erfaringer med andre forældre med unge på Frejas Have. (Fruzzetti 2020). Se fanen “Dat gruppe for forældre/pårørende