Metoder

Dialektisk adfærdsterapi (DAT) (Marsha Linehan) er aktuelt blandt en af de mest veldokumenterede behandlingsformer til at behandle udfordringer med følelsesregulering hos personer med emotionelt ustabile personlighedstræk. Den er blandt de behandlingstilgange der har den største demonstrerede evidens på impulsiv adfærd. Man har med metoden vist effekt på selvskade, selvmordsadfærd, depression og generel psykiatrisk alvorlighedsgrad.

DAT udspringer af den biosociale teori, der tager højde for både medfødte variabler i temperamentet (bio-) og de samspil som finder sted med miljøet (-social). Marsha Linehan fremhæver tre faktorer, som gør et menneske følelsesmæssigt sårbart: stor følsomhed for emotionelle stimuli, stor intensitet i følelsesmæssige relationer samt en langsom tilbagevenden til et neutralt leje.

Målet er at styrke den unges samlede kompetencer og mulighed for at indgå i sunde relationer til andre mennesker. Alt sammen for at højne den unges funktionsniveau og øge oplevelsen af livskvalitet. Dette søges opnået ved at integrere en række færdigheder (mestringsstrategier) , med henblik på, at gøre den unge bedre i stand til at kunne regulere sig selv følelsesmæssigt. Det drejer sig opmærksomhedsfærdigheder, relationsfærdigheder, følelsesregulering og krisehåndtering.

Unge-DAT 
Frejas Have arbejder med Unge-DAT (Dialektisk Adfærdsterapi til unge) som gennemgående metode i en miljøterapeutisk ramme. De unge deltager i struktureret færdighedstræning i mindre grupper, hvor de lærer konkrete strategier til at håndtere følelser, kriser og relationer. Det pædagogiske personale understøtter samme færdigheder i hverdagen sammen med en miljøterapeutisk tilgang, så det pædagogiske miljø bliver en tryg træningsbane for nye handlemuligheder. Forældre og netværk inddrages gennem Forældre-DAT, så den unge møder et sammenhængende og validerende miljø omkring sig.

Noget af det der arbejdes med er fx.:

  • Det at være villig til at give opmærksomhed til egne indre tilstande/følelser, som f.eks. håndtering af indre overvældelse og ubehag.

  • Genkendelse og anvendelse af egne følelsesreaktioner

  • Træning af relationelle redskaber som sigter mod at den unge på en hensigtsmæssig måde kan bede om opfyldelse af egne behov, men også lære at afvise uønskede anmodninger man ikke ønsker at følge.

  • Træning af redskaber til håndtering af egne følelsesmæssige kriser uden at man bliver ureguleret impulsiv.

Bowlby, J. (2005). A Secure Base: Clinical Applications of Attachment Theory (1st ed.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203440841

Eist, H. I. (2015). DBT Skills Training Manual, 2nd Ed. Marsha M. Linehan (2015) New York. The Journal of Nervous and Mental Disease (Vol. 203). Guildford, New York. https://doi.org/10.1097/NMD.0000000000000387

Fallis, A. . (2013). How Empirically Oriented are the New Behavior Therapy Technologies Behavior Therapy, 53(9), 1689–1699. https://doi.org/10.1017/CBO9781107415324.004

Fruzzetti, A. (2020) Youtube: Using Family Conections. https://www.youtube.com/watch?v=r4hD8qzFyok

Linehan MM. (1993). Cognitive-behavioral treatment of borderline personality disorder. Guildford Press, New York.

Ryle A; Kerr IB(2020). Introducing Cognitive Analytic Therapy: Principles and Practice of a relational approach to mental health .Wiley, London.

DOI:10.1002/9781119375210. ISBN: 9781119375210

Mansfield, A. K., & Cordova, J. V. (2007). “A Behavioral Perspective on Adult Attachment Style , Intimacy , and Relationship Health”.  In Woods & Kanter, J. “Understanding behavior disorders. A contemporary behavioral perspective” Context press, Reno, USA. http://wordpress.clarku.edu/coupleslab/files/2013/09/mansfield.cordova.attachment.pdf

Miller, A.L., Rathus, J., & Linehan, M.M. (2007). Dialectical behaviour therapy with suicidal adolescents. London, UK: Guilford. ISBN 9781462532056

Storebø, O. J., Stoffers-Winterling, J. M., Völlm, B. A., Kongerslev, M. T., Mattivi, J. T., Jørgensen, M. S., … Simonsen, E. (2020). Psychological therapies for people with borderline personality disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews. https://doi.org/10.1002/14651858.CD012955.pub2

Kohlenberg, R. J., & Tsai, M. (1994). Functional analytic psychotherapy: A radical behavioral approach to treatment and integration. Journal of Psychotherapy Integration, 4, 175–201. https://doi.org/10.1037/h0101264

Faglig tilgang på Frejas Have

På Frejas Have arbejder vi miljøterapeutisk med fokus på at skabe en tryg, forudsigelig og relationsbåren hverdag for de unge. Vores pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde tager afsæt i et fælles fagligt ståsted, hvor miljøterapi, relationsarbejde og DAT-færdigheder tænkes sammen i én helhed.

Med projektmidler fra Sundhedsstyrelsens pulje “Styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade” (Finansloven 2022-2024) har Frejas Have i samarbejde med psykolog Stig Helweg Jørgensen udviklet en trinmodel – “5-trinsmodellen”. Modellen sikrer blandt andet et tydeligt før-behandlingstrin, hvor hovedfokus er at skabe sikkerhed, forudsigelighed og en mere tryg tilknytning til relevante behandlere, før der arbejdes mere direkte med symptomer og forandring.

DAT – som en del af et samlet miljø

Dialektisk adfærdsterapi (DAT) anvendes altid i en miljøterapeutisk ramme og tilpasses livet på et bosted.

DAT er oprindeligt udviklet til ambulante forløb med ugentlige terapisamtaler og færdighedsgrupper, hvor borgeren træner færdigheder derhjemme. På et døgntilbud som vores bor de unge et andet sted end “hjemme”, sammen med andre unge i lignende situationer. Det skaber en højere kompleksitet, men også et stort potentiale for læring i hverdagen.

Derfor har vi foretaget en række tilpasninger og udbygninger af standard DAT med udgangspunkt i 3. bølge adfærdsterapi (Fallis 2013) og principperne bag DAT-behandlingen (Linehan 1993), så metoden giver mening i et miljøterapeutisk fællesskab.

Frejas Have tilføjer:

  • Motivationsgruppe, som hjælper de unge med at formulere hvad et leveværdigt liv for dem er og hvad der kan gøre det meningsfuldt at indgå i et fællesskab på Frejas Have.

  • Aspekter af Bowlbys tilknytningsteori (Bowlby 2005, Mansfield & Cordova 2007), da dette bidrager til forståelsen af betydningen af at etablere en ”sikker base” og dette kommer særligt i spil i forbindelse med etablering af et nyt hjem.

Adfærdsbaseret miljøterapi i hverdagen

Miljøterapien er rammen om alt, vi gør. Vi arbejder løbende med, at både medarbejdere og unge retter fokus på:

  • at være følelsesmæssigt og relationelt modige i kontakten med andre

  • at øve nye måder at være sammen på i dagligdagen

  • at bygge et leveværdigt liv op – både for sig selv og i fællesskabet

I miljøet på bostedet bliver de unges relationsmønstre tydelige. Ofte gentager der sig indre lærte strategier fra barndom, skole, vennegrupper eller andre sammenhænge, f.eks.:

  • at afvise hjælp

  • at have svært ved at vise tillid til omsorgspersoner eller venner

  • at bruge trusler for at få sine behov dækket

  • at tale dårligt om andre for at skabe tilhørsforhold

  • at bruge ignorering eller hård afvisning som primær kommunikationsform

I stedet for kun at tale om disse mønstre i et terapilokale arbejder vi konkret med dem i hverdagen, i relationerne til medbeboere og personale. Her er DAT-færdighederne et vigtigt redskab – men altid i samspil med den miljøterapeutiske tænkning.


Samarbejde med familie og netværk

DAT-redskaberne trænes ikke kun i samtaler. De øves og generaliseres løbende i den daglige kontakt med personale, venner og familie.

Familien inddrages gennem:

  • undervisning i centrale DAT-færdigheder

  • mulighed for erfaringsudveksling med andre forældre til unge på Frejas Have

Dette sker blandt andet gennem vores forældretilbud inspireret af Fruzzetti (2020).
Se også fanen “DAT-gruppe for forældre/pårørende”.