Særligt stabiliserende forløb

Særligt stabiliserende anbringelsesforløb for unge i alderen 12 – 26 år 

Unge der indskrives i særligt stabiliserende forløb med høj normering, herunder 1:1 normering i et nærmere aftalt tidsrum, har alle problemstillinger der involverer farlig selvskade, selvmordshandlinger eller anden impuls-influeret adfærd. Dette er sammenfaldende hovedkendetegnende ved den psykiatriske diagnose emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, populært kaldet Borderline personlighedsforstyrrelse. Tænkning og adfærd beskrives under Frejas Haves generelle målgruppe. I stabiliserende forløb kan endvidere også indskrives unge med misbrugsproblematikker, lettere udadreagerende adfærd, ikke-personfarlig kriminalitet, traumatiserede unge der har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb, unge der har været indskrevet i psykiatrien over længere tid m.v.

Der er en undergruppe af visiterede unge som er så ramt på deres tillid og angst for at modtage hjælp fra omsorgspersoner, at de ikke evner at indgå samarbejdende i bo-institutions behandlingen. Udfordringen er primært at turde have tillid til at modtage hjælp fra relations-kompetente voksne. Sekundært er det at forholde sig til mange unge samtidigt.  Der er således krav om at etablere mange relationer samtidigt med,   at man skal overvinde egen mistro og angst for at modtage hjælp udefra.

Relationsopbygningen vil, i første omgang, trænes i en meget kontrolleret sammenhæng, hvor der udelukkende fokuseres på forløb, hvor der er få unge på samme tid. Dette kan være nødvendigt for at starte en bo-institutionsbehandling op, hvor den unge skal indgå i en mere relationsskabende sammenhæng med andre unge.

Unge-gruppen i dette tilbud kommer fra sammenhænge, der gør at de ofte er særdeles traumatiserede. De kommer desuden fra sammenhænge, hvor de har oplevet alvorlige svigt fra omsorgsgivere (familie, skole eller andre bo-institutioner)

Dette betyder, at de personer der tilbyder at hjælpe i særlig grad opfattes af de unge som farlige/truende, ikke forventes at reelt at kunne hjælpe og eller vil svigte den unges tillid. Den unge har oftest erfaringer med pædagoger der ikke har kunnet hjælpe og som er blevet opfattet som modstandere i opbygningen af en meningsfuldt liv.

Formålet med stabiliseringen er, at den unge i første omgang føler sig sikker og opnår tillid til at de voksne, her behandlerne, kan hjælpe og støtte den unge i at begynde at sætte sig mål for sit fremtidige liv, samt blive i stand til at indgå i et almindeligt behandlingstilbud (opholdssted/bosted).

Stabiliseringsforløbenes rolle i 5 trinstilgangen

Målet med  stabiliseringsforløb med få unge anbragt i en mindre enhed/bosted med få unge, er at skabe tillid og samarbejde i en simpel sammenhæng med helt enkle virkemidler. Når der er opnået en grad af samarbejde, kan selvreflektion og følelsesregulering introduceres i takt med at den unge får behov for dette.

Der er tale om en unik mulighed for at hjælp ”ikke behandlelige unge” ind i en behandling. At støtte dem i at agere socialt.

Fra de evidensbaserede terapi-former bag 5-trinsmodellen er brugt følgende nedenfor stående elementer:

Kort sagt, der trænes tillid til enkelte voksne i en styret ramme, øges selvreflektion omkring egen adfærd i en dyade og siden i en gruppesammenhæng.

1. a) Trin 1: Etablere fysisk sikkerhed gennem effektiv sikker adfærd, hvilket vi ved er en forudsætning for at kunne arbejde terapeutisk med traumatiserede unge. (Fisher 2022)
2. b) Trin 2a:Der opbygges tillid til få voksne/ kontaktperson der har relevant viden at formidle
3. c) Trin 2b Der skabes positive forventninger til at modtage relevant hjælp . Trin 2 handler om at bevæge sig i retning af etablere en ”sikker base” og en etablere en mere tryg tilknytning til relevante behandlere
4. d) Trin 3: Der Etableres præcis kommunikation, hvilket vil indebære at man kommunikerer relevante indre og ydre observationer. Dette har store overlap mellem mindfulnessbegrebet i Dialektisk adfærdsterapi og til mentaliserings begrebet i mentaliserings baseret terapi. Der arbejdes målrettet med følelsesregulering i en overskuelig sammenhæng
5. e) Trin 4: Når de unge endelig samarbejder, er der også mulighed for at skabe selvrefleksion omkring hvilke forventninger den unge har i teamsamarbejdet, med de omsorgspersoner der er til stede. Man benytter her en øget bevidsthed om egne reaktionsmønstre (Kognitiv analytisk terapi, Ryle 19XX, Mentalisering Bateman & Fonagy 19XX)
6. f) Trin 5: Det er forventningen at den nyligt opnåede tillid, nogle gange stofafrusning, og ny motivation kan udgøre et springbræt til at yderligere behandling i en bo-institutions sammenhæng eller anden fortsættelse af forløbet. Der sigtes mod efterfølgende indslusning i en mere kompleks social sammenhæng, nu med mindre forbehold til at samarbejde med omsorgspersoner. (Callaghan 2022)

Stabiliseringsforløbet er således et komprimeret forløb hvor der gives smagsprøver på, hvordan den unge kan komme til at flytte sig i en mere krævende bo-institutionskontekst med flere unge.

Der er tale om et specialtilbud for de allermest udsatte unge. Vi taler om unge som ikke vil kunne indgå på almindelige vilkår i en bo-institution. Det er vores klare oplevelse at disse forløb forbereder de unge på at kunne tage skridtet videre og indgå på nye præmisser i et behandlingsforløb.