METODER

 

DIALEKTISK ADFÆRDSTERAPI (DAT):

Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) udspringer af den biosociale teori (Grotstein 1987), der tager højde for både medfødte variabler i temperamentet (bio-) og de samspil som finder sted med miljøet (-social). Marsha Linehan (2004) fremhæver tre faktorer, som gør et menneske følelsesmæssigt sårbart: Stor følsomhed for emotionelle stimuli, stor intensitet i følelsesmæssige relationer samt en langsom tilbagevenden til et neutralt leje. Aristoteles har sagt, at det ikke er nogen kunst at være vred, kunsten er at være vred i den rigtige situation, på det rigtige menneske, på det rigtige tidspunkt og med den rigtige styrke. Det kalder man en reguleret følelse. Hvis følelserne er for ukontrollerbare, vil mange forsøge at blokere følelsen på et tidsligt stadie, hvilket er problematisk fordi følelser er kilder til information og derved mistes den hjælp til at håndtere livet, som følelsen kan bidrage med. Vi må kunne regulere følelser for at undgå at blive overvældet af dem, og dels for at undgå at undertrykke dem.

 

Målet for behandlingen er at integrere en række færdigheder, der vil gøre den unge bedre i stand til at kunne regulere sig selv følelsesmæssigt. Det drejer sig om opmærksomhedsfærdigheder, relationsfærdigheder, følelsesregulering og krisefærdigheder. Målet er at styrke den unges samlede kompetencer og mulighed for at indgå i sunde relationer til andre mennesker. Alt sammen for at højne den unges funktionsniveau og øge oplevelsen af livskvalitet. Metoden er målrettet vores målgruppes særlige sårbarhed og manglende evne til følelsesregulering og heraf selvdestruktivitet.

 

Ved indskrivning på Frejas Have skal der etableres en commitment på, at den unge vil samarbejde på at nå ”et leveværdigt liv”, og at man er villig til at træne på at nå dette  gennem brug af DAT færdigheder. Udover gruppe undervisning (DAT-gruppe), har vi den styrke at vi kan understøtte de unge i at anvende DAT færdighederne i deres hverdag.

 

De unge vil i DAT-gruppe blive undervist og vejledt i bestemte færdigheder, som er en del af DAT principperne:                                                                                                                                                                                                                                                                                         I. Opmærksomhedsfærdigheder: Opmærksomheden er det fundament, på hvilket alle andre færdigheder der undervises i, i DAT, hviler på. Uden evnen til at kunne standse op og se ind i sig selv, er det meget svært at tage næste skridt eller træffe foranstaltninger til at bringe sig selv ud af en kritisk situation. Opmærksomhedstræningen bliver for de unge en nødvendig krisefærdighed, men også en metode til at øge livskvaliteten i almindelighed. Træningen vil tage udgangspunkt i mindfulness (meditationsteknikker) og vil være en fælles aktivitet.

 

II. Relationsfærdigheder: Svarer i mange henseender til den træning man underviser i på mange kurser i assertionstræning, om hvordan man løser problemer i relationer. Det omfatter strategier til at anmode om det, som man har behov for, enten for at opnå noget man gerne vil have eller for at sige nej og dermed håndtere problemer i relationer. Der kan bl.a. være temaer om hvordan man plejer en relation, hvis den skal forblive i balance, samt det at finde den rette balance mellem egne ønsker og andres krav i relationer, udvikling af kompetence og selvrespekt m.v.

 

III. Følelsesregulering: Problemer med at regulere følelser fører til en manglende evne til at håndtere kronisk vrede eller frustration, og en manglende evne til at løse relationsproblemer. Træning heri kan omfatte fx at genkende og sætte navn på følelser, at reducere den følelsesmæssige sårbarhed (sms-guf), at skabe positive følelsesoplevelser (godt at gøre listen), at handle modsat m.v.

 

IV. Hold-ud-færdigheder: Problemer med at holde ud gør det svært at klare frygt, angst eller frustrationer. Hold-ud-færdigheder udvikles som en naturlig følge af opmærksomhedsfærdighederne, som vedrører evnen til at acceptere både sig selv og situationen uden at vurdere eller dømme. Færdighedstræning handler om at tolerere og komme i gennem kriser og acceptere livet, præcis som det er lige nu. Strategier eller træning kan omhandle at distrahere/aflede sig selv, at lindre med sanseindtryk, at forbedre situationen og at tænke på fordele og ulemper, åndedrætsøvelser, opmærksomhedstræning m.v.

 

 

KOGNITIV TERAPI

Ifølge kognitiv terapi (Aaron Beck, 1960´erne) søger mennesket aktivt viden, der er motiveret af behovet for at skabe mening og struktur både i sine omgivelser og i sig selv. Desværre kan forskellige omstændigheder og hændelser få mennesket til at tolke og tænke over både den ydre og den indre verden på en forvrænget og overdreven negativ måde. Ifølge den kognitive teori er det disse forvrængede meningsstrukturer og tanker, der er årsagen til problematiske følelser og dermed udgør selve kernen i de psykiatriske forstyrrelser. Med andre ord er det ikke hændelser eller fænomener i sig selv der skaber problemer, men personens måde at opfatte dem på. ’Tanker er blot tanker – ikke virkelighed’. Angst, nedstemthed, vrede, skam skyld m.m. er i denne teori følelser, som er forårsaget af personens tanker om og tolkninger af sig selv og sin situation

 

Kognitiv terapi har dokumenteret effekt, ved behandling af en række forskellige lidelser herunder stress, angstrelaterede lidelser, depression, lavt selvværd mfl. Målet med kognitiv terapi er, at identificere uhensigtsmæssige tanke- og handlingsmønstre, med henblik på at erstatte dem med mere realistiske og mindre destruktive mønstre. Herved fremmes en stabil selvfølelse og evne til at give udtryk for følelser og behov.

 

Vi vil på Frejas Have fremstå som en social træningsbane, hvor vi vil hjælpe de unge til at skabe en mere stabil selvfølelse ved at de unge, ud fra de kognitive principper, får indsigt i hvorledes deres adfærd påvirker deres følelser og tanker og omvendt, samt får lov at arbejde med deres adfærd. Personalet vil gennem psykoedukation og kognitiv spørgeteknik understøtte den anerkendende tilgang, ved at stille nysgerrige og udvidende spørgsmål. Personalet vil indgå i dialog med den unge fx. om den kognitive diamant, der er rettet mod at hjælpe de unge til at forstå samspillet mellem deres tanker og adfærd og de følelser og kropslige fornemmelser de får, samt hvorledes nye erfaringer kan skabe nye reaktionsmønstre og derved mulighed for forandring og udvikling. Herved får de unge i højere grad indblik i deres egne mønstre og der åbnes op for refleksion og en mulighed for at den unge nemmere kan forholde sig til sig selv. Gennem kædeanlyse kan den unge hjælpes til at få øje på både sårbarhed og udløsende faktorer for de tanker, følelser og den problemadfærd den unge kan have, herunder både kort og langsigtede konsekvenser. I fællesskab foretager den unge og personalet en problemløsning og inddrager de forskellige nye færdigheder, som den unge kan bruge/kunne have brugt, i en situation i et hændelsesforløb.

 

 

VÆRDSÆTTENDE SAMTALE (IA)

AI tager afsæt i den socialkonstruktionistiske antagelse om, at virkeligheden er socialt konstrueret og derfor i princippet kunne være helt anderledes. Den proces, hvori vores sproglige konstruktioner bliver til, rummer derfor muligheder for nye ord og nye spilleregler (Shrivastva og Cooperrider, 1987). Det er en væsentlig pointe inden for AI, at det, som vi fokuserer på og taler om, bliver vores virkelighed og dermed afgør, hvordan vi kan handle. Et centralt element ved AI er det heliotropiske princip. Det bruges som en metafor for, at mennesket drages mod det energi- og lysfyldte på samme måde, som en solsikke drejer sig mod solen. Lyset er her i overført betydning en fremadrettet og positiv vision af fremtiden baseret på det bedste fra fortid og nutid. Den anerkendende samtale holder sit fokus på succesoplevelser, bedste erfaringer, tilstedeværende ressourcer samt eksisterende styrker og kompetencer som en udviklingsproces, den unge kan bygge videre på.

 

Metoden indebærer, at personalet anvender anerkendende spørgsmål og udforsker emner, der har liv og mening i den kontekst, som udviklingsprocessen foregår indenfor. Der vil være tale om en løst struktureret dialog mellem personalet og den unge og det vil bl.a. være et vigtigt redskab i forbindelse med modtagelse af den unge og udarbejdelsen af udviklingsarket, hvor kontaktpersonen skal lære den unge at kende. Ligeledes vil det anvendes til en nysgerrig og udforskende kommunikativ metode i hverdagen, til at skabe en åben og imødekommende dialog med den unge. Da målgruppen på Frejas Have er særligt sårbare piger der er kendetegnet ved et lavt selvværd og selvdestruktiv adfærd, vil metoden kunne være med til at validere den unge, således den unges fokus på egne ressourcer og formåen forstærkes.

 

DAT GRUPPE                                                                                                                                                                                                              Hver 14 dags deltager de indskrevne unge i DAT gruppen i 1-1½ time. Det er her de stifter bekendtskab med færdigheder indenfor følelsesregulering, opmærksomhedsfærdigheder, relationsfærdigheder og holde-ud-færdigheder. Færdighedstræningen er et psykoedukativt program baseret på en manual, som beskrives i Marsha Linehans manual til færdighedstræning. Gruppemøderne giver et rum til at opnå viden om redskaber og her får de unge støtte, mulighed for at sammenligne sig med andre med tilsvarende problemer og mulighed for at lære af hinanden samt træne, hvor dagligdagen bliver en træningsarena, hvor de unge kan øve sig i at omsætte denne viden og træne det de har svært ved.

 

 

 

 

 

 

Design: Olivermiklas@live.dk

KONTAKT

Lundevej 7
5540 Ullerslev

Tlf. 61 36 53 71
e-mail: kontor@frejas-have.dk

Lundevej 7
5540 Ullerslev

Tlf. 61 36 53 71
e-mail: kontor@frejas.have.dk